Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen

I Børnehuset Tryllefløjten starter vi dagen med en hyggelig morgensamling, hvor børnene samles og vi synger sange, deler historier og gennemgår dagens aktiviteter.  

Vores pædagogiske aktiviteter er varierede, aktiviteterne planlægges ud fra et overordnet tema og er tilpasset børnenes interesser og udviklingsniveau. 

Vi lægger stor vægt på at styrke børnefællesskaberne gennem leg og samarbejde.

Vi opdeler børnene i mindre grupper, så vi kan skabe en mere nærværende og tryg atmosfære, hvor hver enkelt barn bliver set og hørt. De voksne i Tryllefløjten er engagerede og nærværende, og vi prioriterer at være til stede for børnene i alle situationer. 

Vi bruger også nærområdet flittigt til ture og udflugter, hvor børnene kan udforske og lære om deres omgivelser. Uanset vejret er vi ude og nyder naturen, hvilket styrker børnenes robusthed og glæde ved at være udendørs.